
Bliv medlem
Som medlem af Foreningen Sociial er du med til at sikre, at Socii.dk forbliver en demokratisk, non-profit platform – ejet og styret af fællesskabet.
Tilmeld mig Foreningen SociialSom medlem af Foreningen Sociial er du med til at sikre, at Socii.dk forbliver en demokratisk, non-profit platform – ejet og styret af fællesskabet.
Du behøver ikke selv have en bruger på platformen Socii.dk for at være medlem af Foreningen Sociial. Og du kan godt være bruger på Socii.dk uden at være medlem hos Foreningen Sociial.
Hvis du ønsker at støtte foreningens arbejde udover et medlemskab, kan du også donere et valgfrit beløb til foreningen. Læs hvordan her.
Hvad får du som medlem?
Et medlemskab af Foreningen Sociial er ikke et produktabonnement – det er et demokratisk engagement. Som medlem får du:
- Stemmeret på generalforsamlingen – du har direkte indflydelse på foreningens fremtid, vedtægter og valg af bestyrelse.
- Mulighed for at stille op til bestyrelsen – hvis du ønsker det, kan du kandidere og aktivt bidrage til ledelsen af foreningen.
- Indsigt og åbenhed – som medlem modtager du indkaldelse til generalforsamlinger og har adgang til foreningens dokumenter.
- En stemme i et fællesskab – du er med til at forme retningen for en platform, der prioriterer fællesskab og datasikkerhed frem for profit.
Bemærk: Medlemskab giver ikke ekstra funktioner eller fordele på selve platformen Socii.dk sammenlignet med almindelige brugere. Vi tror på ligeværdighed – alle brugere har den samme oplevelse.
Kontingent
Pris: 101 kr./år
Der er ét personligt kontingent, og det gælder for alle, der ønsker at støtte foreningens formål og få demokratisk indflydelse på Foreningen Sociial og socii.dks udvikling. Kontingentet dækker ét helt kalenderår og skal betales ved indmeldelse og herefter én gang om året i januar.
Indmeldelse i Foreningen Sociial kan kun ske via online tilmelding og betaling.
Udmeldelse
Du kan til enhver tid melde dig ud af foreningen ved at sende en e-mail til bestyrelsen@socii.dk. Kontingent for resten af kontingentåret refunderes ikke.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål om medlemskab, er du velkommen til at skrive til os på bestyrelsen@socii.dk.